Stald Butchers mennesker

Holmegaard i Taulov... Det er her i disse smukke omgivelser, vi bor sammen med vores datter Annette og hendes 3 børn og alle vores for mange heste ;-)

Mester Butcher

   Niels-Erik Christensen - Stald Butchers overhovede - mener det er vigtigt at have mere end én travhest... udfra devisen at man ind imellem oplever en del skuffelser når man har hest til start og derfor er det godt at kunne glæde sig over at have den næste til start inden så længe - derfor har vi rigtig mange travere i forskellig alder.... Mesters største fornøjelse i fritiden er at se hestene blive trænet her på gården på vores egen bane...
På billedet er det mester med Princess Butcher, som desværre ikke blev den væddeløbsshest vi havde håbet... Nu er det Lucy's afkom Belle Ami Butcher der har slagterens bevågenhed!

Fru Butcher

Susan Christensen - travtosse... her med sin øjesten doitagainbutcher ... Fru Butcher synes heste generelt er fantastiske dyr og travheste i særdeleshed.   Går meget op i avls arbejdet og nyder at følge vores føl fra fødsel til løbshest...  Nyder ligesom sin mand at se hestene blive trænet herhjemme, men nyder også at besøge og overvære når hestene køres i arbejde på banen. Er altid klar med kameraet og håber altid at få det perfekte billede
Fru Butcher æææælsker Holmegaarden og omgivelserne her i Taulov...  og nyder livet i nr. 22 .....

Annette Grøn Butcher

  Datter Annette har haft rideheste on and off siden teenageårene. Sammen har vi erhvervet os Holmegården i Taulov og Annette flyttede ind sammen med sine 3 børn, en hest og en pony den 1. marts 2007 og fik hermed opfyldt sin drøm om at drive en hestepension. Samtidig blev det muligt at have vores dengang eneste følhoppe Vulkana Hedevang hjemme og hun kom til gården i sommeren 2007 med føl Pretty Butcher ved siden og Runforthebutcher i maven... Hestepensionen blev en stor succes og Annettes principper omkring fodring og hestetrivsel med et liv ude i foldene hele dagen, hele året rundt -  giver glade heste- og ejere. I 2011 har Annette desuden gennemført Travtræner uddannelsen med afsluttende eksamen i april. Annettes øjesten var Run, som var det første føl hun selv tog imod og Run, som ikke var en allemandshest og som var lidt speciel, elskede også Annette. Desværre måtte vi få Run aflivet som 5 årig, da hun konstant var syg p.g.a. voldsom allergi overfor utallige ting i naturen. På billedet varmer Annette Run før et træningsarbejde på Billund travbane. Nu her i 2017 er tiden til heste blevet mindre, da Annette er - og har været i et par år - i gang med en uddannelse til Mejerist...
Siden sidst på året 2013 har Annette dannet par med Travtræner Frantz Praëm, som  driver sin træningsstald her fra gården...............

Svigersøn og Travtræner Frantz Praëm

Frantz Praëm flyttede ind på gården i det sene efterår 2013 og har siden drevet sin trænervirksomhed her fra gården.

Frantz er en værdsat svigersøn med mange talenter. Først og fremmest er han en perfekt sparringspartner for datter Annette og passer godt på hende.

 For det andet er han en dygtig hestemand og træner. Det er skønt for os, at hestene trænes herhjemme og at vi kan følge med i deres træning og udvikling...

Datter og barnebarn Frederikke

Frederikke - 19 år... og MEGET hesteinteresseret.. og en dygtig rytter  Frederikke har redet siden hun var 8 år - først på dejlige lille Sophie og så Wonder og siden på ponyen  Lulle, der nu er solgt, da Frederikke fyldte 16 og ikke længere kan deltage i stævner i pony klassen. For tiden er det dog western ridning, der har Frederikkes  store interesse og hun har sin mors Paint hoppe Palindrome med sig på kostgymnasie i Vejle...

Nytilkommen medlem af teamet....

Februar 2014

Jens Grøn Pedersen - Far, Morfar og oldefar er flyttet ind på gården med en flok fine avls brevduer. Han har hidtil boet i Birkerød, tæt på hvor vi boede tidligere, men solgte i efteråret sit hus og i en alder af 92 år, har han rykket teltpælene op og er startet på et nyt kapitel i sit liv her i Taulov hos os på Holmegaarden. Friskt gjort synes vi og han har klaret det helt fantastisk.
Hver dag er han i gang i sit nye dueslag med at bygge reder og siddereoler og andet praktisk. Dueslaget har han selv tegnet og Lunderskov Nybyg byggede det på en uge, så det stod klar den dag han flyttede ind. Jens er en meget erfaren brevdue mand, der har haft duer helt fra han var dreng. Han har vundet mange klub mesterskaber og hvert år har han en eller flere sektionsvindere.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Henriette Thykjær | Svar 27.05.2015 23.51

Sikke en fin side. Dejlige mennesker og dejlige heste..

Frederikke | Svar 08.09.2011 13.33

Super fed hjemmesidde:D

Annette | Svar 02.08.2011 22.49

Søde børnebørn der

Dagny Leslie | Svar 28.06.2011 22.41

Sikke en flot og interessant hjemmeside. Læses med glæde!
Mange hilsner

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.10 | 07:27

Det er et skønt sted du har fået op at stå i Taulov, og som altid ser det godt ud hos dig. Og jeg synes dine heste har fungeret godt i år.

...
13.03 | 13:52

syntes du får alt for lidt ud af det

...
14.09 | 01:06

Hei!
Jeg kjøpte Wannabe Butcher hos dere i april 2016. Utrolig kjekt å se bilder av ham her!

...
27.05 | 23:51

Sikke en fin side. Dejlige mennesker og dejlige heste..

...
Du kan lide denne side