Belle Ami Butcher

Derby lørdag 26.august 2017 starten er gået!
Hurtigt ude og til spids...
Sejr!!!!!!!!!!!!!!!!!! 14,4/2000ma Første sejr!
Sejrsdækken lægges på..
Fotos i vindercirklen - se DERBYVASEN!!
10 juni Lunden - en super flot tredieplads efter et løb i dødens 1½ omgang og en afslutning i 13 tempo de sidste 500 meter! Perfekt kørsel endnu engang af kusk Ken Ecce....
Belle Ami fortsætter sin gode udvikling og gik igen et fejlfrit løb - perfekt styret af Ken Ecce, der fra det vanskelige spor 7 måtte bakke ned bagerst i feltet og siden, da han trak hende ud, fik en lidt svag ryg at gå på og blev yderligere sinket. Men hun sluttede godt af og løb i fuld fart over mål i ny rekord 16,2/2140m.a. Belle Ami er en god hest at rejse med og hun stresser ikke, hvilket er en stor fordel. Hun er let styrbar i løbene og en stor, stærk dame. Det lover godt for fremtiden....
Belle Ami den 5. maj - På ride tur med Maria på sporet - med de skønne forårsfarver og pragtfuldt vejr....

Fin tredieplads til Belle Ami...

Belle Ami indviede den nye FCS II vogn...

På FVB d. 1. maj var Belle Ami til start sammen med min fars Blue Velvet (som vandt løbet).

Belle havde Ken Ecce i vognen og han kender hende fra to starter sidste år, hvor hun var fejlfri og det lykkedes igen Ken at køre hende fejlfrit og det resulterede i en flot 3. plads fra 20 meters tillæg i den flotte tid 17,6/2160m. Det var positivt og hun fortsætter den gode udvikling...Bare vent til næste år!!

9. april - Belle Ami var igen til start - denne gang på JVB, hvor hun blev fjerde efter en dum galop i sidste sving. Hun blev taget lidt forsigtigt fra start og lå det meste af løbet i indvendigt spor. På sidste langside trak Knud hende ud og frem til andet par udvendigt og hun lå ellers godt til en god præmie, så det var rigtig ærgerligt---men...trods en position nu allerbagerst i feltet, viste hun en forrygende afslutning ned gennem opløbet og frem til sin fjerde plads....Vi håber, hun ligesom sidste år, vil gå stille og roligt frem for hver start, for så skal det nok blive en god sæson...
2016 - Fredag d. 1. april fik Belle Ami Butcher en lidt skuffende sæson-debut, idet hun valgte at galoppere fra start.....Aaaarscchhhh..det er bare så ærgerligt og jeg var godt træt af det!! Men....Birger kørte hende stille og roligt efter feltet og "luftede" hende lidt de sidste 500 meter og var faktisk ret tilfreds med hende, hvilket var med til at løfte humøret en smule....Hun er lidt speciel med sin mund og blev sur da Birger ville tage lidt op i hende fra start og svarede med galoppen, så til næste start bliver der lidt udstyrsændringer og forhåbentligt vil hun være flink og gå et godt og fejlfrit løb. Ifølge træneren og Birger er hun blevet stærkere siden sidste år og har udviklet sig godt - det håber vi kommer til at holde stik. Hun er jo meldt i alle årgangsløb og det er vores håb at hun kan være med i de gode hoppeløb....

Flot anden plads til Belle Ami....Blop...

2. november...

Belle Ami Butcher startede igår i et to års løb i Ålborg og var tæt på sejr efter et løb i føring, som hun fik efter 300 meter - men blev lige akkurat slået på stregen med et mulehår!! Det var glædeligt at se hende trave bedre og mere sikkert end tidligere og chaufføren Ken Ecc havde mange rosende ord til hende bageefter. Selvfølgelig var det ærgerligt at sejren smuttede i sidste sekund, men vi var glade for at se hende så fin. Hun rekord forbedrede med mere end 2 sekunder og løb 18,2/1640ma. Hun var meget frisk efter løbet, har spist og drukket som normalt og i dag løb hun ud på folden med halen i vejret!! Det ligner at årets sidste start kunne blive søndag på Lunden i Dansk Opdrætningsløb Consolation....

Belle Ami blev tredje i sin start på Lunden med en enkelt galop....Det var helt klart bedre end i Århus, men der er stadigvæk lidt udfordringer med at hun rammer sig, når det går stærkt...Det er rigtig ærgerligt da hun ellers har masser af fart og styrke og jeg er sikker på, at hun ville kunne gøre sig gældende i årgangs løbene for de to årige..men - men vi træner videre og venter tålmodigt til hun får den bredde og styrke der skal til for at hun får travet til at stemme....

Belle Ami Butcher starter igen...

På fredag d. 31. juli starter Blop på Lunden i et 2 års løb med 5 deltagere. Min fars hest Bruce Simoni er også med. Blop har spor 1 og Birger sidder i vognen og Bruce har Ken Ecce i vognen fra spor 4.

Blop har trænet rigtig godt siden den mislykkede oplevelse på JVB. Det er svært at sige hvorfor hun ikke kunne finde ud af at trave fejlfrit i det løb - men banen var helt sikkert ikke som bedst den dag, hvor der var huller lige pludselig, som de sank ned i. Svært for de urutinerede heste og specielt dem som Blop, der har en lidt flad aktion.

Da hun virkelig har trænet fint siden - uden at vise tegn til at være galoplysten - synes træneren hun skal have chancen en gang til, før vi beslutter om hun eventuelt skal vente til næste år eller senere på denne sæson. Talentet har hun og en god teknik, men en udfordring er det med det lidt skæve højre forben hun har, hvorved hun kan ramme sig når det går stærkt. Det vil hun vokse sig fra når hun bare bliver lidt bredere foran, så det bliver ikke et problem på sigt. Hun er stærk og har rigtig god lunge-hjerte kapacitet...

Grundlovsdag i Århus - rutine løb for at afprøve banen inden årets første to års løb... Bortset fra en irriterende galop(igen) gik det fint og hun har ingen problemer med at finde højrevejen rundt...
Belle Ami Butcher og René Kjær kørte et arbejde 29. maj
På hjemmebanen med ny kusk...
Efter opvarmning kørte de et arbejde på 2000m
Med ekstra fart de sidste 400 meter...
20. marts var Belle i fremvisningsløb med træner Frantz i sulkyen og hun levede op til mine forventninger....og fin var hun med sin TIMOKO blå sløjfe og sit nye blå fortøj og spæregrime...
1, maj - HOV!! Der stod en fotograf!! Belle Ami blev helt forskrækket da jeg dukkede op med kameraet lige pludseligt...På onsdag d. 5. maj skal hun i prøveløb med Birger i sulkyen....

Ny side om BLOP - Belle Ami Butcher

Blop blev født 2 minutter i midnat den 12. marts 2013

Hendes mor er Lucy (Spotlite Lobell) rek. 14,3 præmiesum 244.500,- kr. Dette er hendes tredie føl.

Faderen er TIMOKO(F) rek. 1.09,5 præmiesum € 3.235.478

Blop var allerede ved fødslen den største og mest langbenede af Lucy's afkom og nu som 2 års er hun væsentligt større og stærkere end sine søskende da de var samme alder.

Jeg ønskede hun skulle have et fransk navn - derfor hedder hun BELLE AMI BUTCHER - men bliver aldrig kaldt andet end Blop i daglig tale...

Faderen til Blop er TIMOKO(F) født 27. april 2007. Han er en fantastisk lækker fransk hingst, der har været en stjerne hele sin karriere. Dog er han på forunderlig vis først ved at blive rigtig anerkendt i år, hvor han blev tredie i Prix d'Amerique og siden har vundet 2 gruppe 1 løb Prix d' France og Grand Criterium de Vitesse. Tidligere har han slet ikke fået den opmærksomhed han har fortjent. Hvorfor ved jeg ikke - måske fordi han bliver trænet af en mindre hollandsk træner og delejer - Richard Westerink, som de første år også kørte ham i løb. Uden de store kuskeevner vandt han dog alligevel, efter nogen gange en helt håbløs styring, de vigtige årgangsløb med Timoko...Senere blev Timoko kørt af Jos Verbeeck og siden 2014 af Sveriges bedste kusk Bjørn Goop, som er et kæmpe talent og har de fineste køreregenskaber og som ovenikøbet taler perfekt fransk! Ham er jeg stor fan af! Sidste år vandt han og Timoko flere gruppe 1 løb - bl.a. Eliteløbet, hvor han vandt både indledende afdeling og finalen sikkert. Timoko har i sin karriere vundet 12 gruppe 1 løb indtil nu og det slutter formentligt ikke her. Han er en alsidig, stærk og hurtig hingst, der har vundet løb på alle distancer og som kan vinde fra spids og som også kan speede frem til sejr.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.10 | 07:27

Det er et skønt sted du har fået op at stå i Taulov, og som altid ser det godt ud hos dig. Og jeg synes dine heste har fungeret godt i år.

...
13.03 | 13:52

syntes du får alt for lidt ud af det

...
14.09 | 01:06

Hei!
Jeg kjøpte Wannabe Butcher hos dere i april 2016. Utrolig kjekt å se bilder av ham her!

...
27.05 | 23:51

Sikke en fin side. Dejlige mennesker og dejlige heste..

...
Du kan lide denne side